Tag Archive for dankort

Dankort er for ustabilt

Igen i dag har Dankort-systemet været nede, i dag var det fra klokken 16.00 til 17.20* og ramte både butikker og netbutikker.

Jeg laver ikke statistik over de officielle nedbrud, men jeg synes de er der igen og igen. Udover de nedbrud på systemet som kommer i massemediernes omtaler, så er der endnu flere problemer, som ikke meddeles; men som alligevel gør, at det ikke er muligt at betale – og dermed ikke muligt at handle.

Efter i årevis at have forsøgt at undgå kontakter, skifter jeg nu tilbage til kontanterne. Dem kan jeg da heldigvis endnu betale med alle steder (det er mere end man kan sige om Dankort) og så virker det også selvom PBS har et af deres utallige nedbrud på deres systemer.

* Rent faktisk er Dankortsystemet fortsat nede; men PBS har flyttet det over på et backupsystem imens de “arbejder på at løse problemet på de primære servere”.

Danmarks bedste rente

Her er en liste over hvor du uden dikkedarer, aflæggelse af troskabsed og tiggen på måtten kan få Danmarks bedste rente.

Når man har penge i banken, så er det bedst også at få Danmarks bedste rente, hvis man ikke får en god rente i banken på sit indlån så kan man lige så godt have pengene i lommen.

BRFbank giver 4,5% i rente på en konto du kan bruge til lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto osv. osv. Du får endda et gratis Visa/Dankort hvis du vil have det. Der er endda ikke nogen regel om, at du skal have fast løn til at gå ind på kontoen eller andet. Hvis du har én konto med 10.000 kr. så giver de en gratis netbank, hvorfra du selvfølgelig kan betale regninger, overfører til andre konti osv. osv. alt det der standart halløj som nogle banker forsøger at fremhæve som noget særligt. Du kan få en højrentekonto med 5 % i fast rente, hvis du binder pengene ét år.

Nykredit giver 4,0% i rente. Der er netbanken også gratis, selv hvis du ikke har penge på kontoen.

Basisbank giver 3,4% i rente. Her koster det 500 kr. om året at være kunde. For de penge får du de vanlige ting som kontooverførsler, betaling af indbetalingskort m.m. gratis, og så kan du få et Visa/Dankort med uden at skulle betale ekstra.  Standartprisen for et Visa/Dankort i danske banker er 150 kr.

At have en god bank som giver en høj rente og ingen gebyrer, er en vigtig ting at have. Både økonomisk set, og psykisk sådan du slipper for at blive irriteret over gebyrerne.