Mange iværksættere drømmer om at score kassen. Det er der bestemt ikke noget galt i. Penge kan endog være en ganske god motivation. Det har det altid været for mig selv. Siden jeg fik min første job, har jeg haft et stærkt fokus på penge, ja faktisk en enorm kærlighed til penge. Jeg har altid arbejdet meget hårdere end mine venner og bekendte. Jeg har samtidig været meget materielt indstillet. Jeg har altid spekuleret på, hvordan jeg kunne tjene penge.
Omkring salget af Jubii oplevede jeg endda, hvordan det var at have nok af dem. Troede jeg. Mentalt var jeg begyndt at slappe af, når det gjaldt økonomi. Jeg var for længst begyndt at tænke som en mangemillionær. Tanken om millioner var kommet langt ind under huden. Det var flere år siden, at vi fik et kontant bud på 200 millioner, så mentalt var jeg opsat på, at jeg ville blive meget velhavende. I en kort periode omkring salget af Jubii troede jeg, at jeg skulle være milliardær, og min hjerne sendte mine tanker og drømme på himmelflugt.
Citat af Martin Thorborg
