Advarsel imod netbank Rentefix

Finanstilsynet advarer imod en såkaldt netbank Rentefix ved Steffen Schulz-Jensen.

Læs den fulde advarsel imod netbanken Rentefix her:

Finanstilsynet er blevet opmærksom på, at Steffen Schulz-Jensen eller selskabet Rentefix A/S via hjemmesiden www.rentefix.com tilbyder at modtage indlån, uden at have tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut.

Hverken Steffen Schulz-Jensen eller Rentefix A/S er registreret i Finanstilsynets register over pengeinstitutter og er ikke under tilsyn af Finanstilsynet.

Indbetalinger til Steffen Schulz-Jensen eller Rentefix A/S vil ikke være dækket af hverken indskydergarantiordningen eller den statsgaranti, der gælder for indlån i danske pengeinstitutter efter lov om finansiel stabilitet.

Advarslen er udsendt i dag den 29. oktober 2009

Relaterede poster:

  1. 11 danske banker lukker
  2. Der må være ting, vi ikke har gjort rigtigt
  3. Opsparing: 5,6 % i rente bundet i tre måneder
  4. Danmarks Bedste Lønkonto
  5. Danmarks bedste rente

Skriv et svar