Du har et arbejde med meget høj status. Du arbejder 70-80 timer om ugen og tjener uhyggelige summer. Du har de dyreste habitter, de fineste huse og de mest eksklusive biler. Du læser livsstilsmagasiner og bruger mange penge på at følge de råd, blandene giver. Men du vil have mere. Bedre job, højrere løn, flottere sekretærer. Dit problem er, at du ikke har tid nok. Du forsømmer dine børn og din plastikoperede kone for din karrieres skyld. Du vil have, at alle skal se, hvor god du er, hvor succesrig du er, så de ser op til dig og beundrer dig. Dine nærmeste har du ikke tid til. Din kone græder dig i søvn, og dine børn vil gøre hvad som helst for at få din opmærksomhed. De græder, råber og smadrer ting. De tyer til stoffer og alkohol, inden også de vælger samme hårde og effektive solospil i erhverslivet – for at vise deres far, at de er gode nok.
Du mister dem, fordi du vil vise, at du er noget værd. Du køber alt det nye, teknologiske legettør og giver det til dine børn i stedet for kærlighed, og beklager dig senere over, at de ikke værdsætter, hvor godt de har det. Du bliver konstant forfremmet, arbejder mere, tjener mere og får højere og højrere status.
Relaterede poster: