I dag fusionerede Vestjysk bank med Ringkøbing Bank og overtog den kriseramte Bonusbank, den nye banker kommer til at hedde vestjyskBANK og have hovedkontor i Lemvig. Den nye bank vil have 27 afdelinger. Ringkjøbing har nu 10 afdelinger, mens Vestjysk Bank har 17.
På Sjælland blev Roskilde Bank opslittet til tre andre banker. De 89.000 bankkunder, cirka 327 ansatte og 21 filialer bliver nu del af Nordea, Spar Nord eller Arbejdernes Landsbank.
Arbejdernes Landsbank overtager fem filialer, 63 ansatte og 17.000 kunder.
Nordea overtager ni filialer, 159 ansatte, 42.000 privatkunder og 6000 erhvervskunder.
Spar Nord overtager syv filialer, 105 ansatte, og næsten 30.000 kunder.
-
Nordea betaler cirka 351 millioner kroner for de ni filialer i Roskilde Bank, og får med købet 42.000 flere privatkunder og 6000 ekstra erhvervskunder. 152 ansatte i Roskilde Bank får dermed Nordea som arbejdsgiver.
-
Spar Nord Bank betaler cirka 183 millioner kroner for de syv filialer i Roskilde Bank. Spar Nord får dermed 30.000 ekstra kunder og 100 ekstra medarbejdre. De overtager udlån for 2,4 milliarder kroner og indlån for 1,6 milliarder kroner.
-
Arbejdernes Landsbank får efter købet 66 filialer på landsplan. De fem filialer som bliver overtaget af Arbejdernes Landsplan ligger i Lyngby, Kalundborg, Frederikssund, København og Ro’s Torv i Roskilde
