Jeg er i gang med at læse en tekst af Benjamin Franklin, og har fundet et teksstykke som jeg her vil dele med dig:
“Husk, at tid er penge. Den, der kan tjene ti shillings om dagen ved sig arbejde, men vandrer omkring, eller sidder ørkelæs hen, halvdelen af dagen, skønt han kun bruger sixpence ved sin adspredelse eller ørkesløshed, han bør ikke anse dette for den eneste udgift; i virkeligheden har han brugt eller snarere bortkastet, fem shillings tidligere.
Husk, at kredit er penge. Hvis en mand lader sine penge ligge i mine hænder, efter at de skulle være betalt, så giver han mig renter, eller så meget som jeg nu kan få ud af dem i løbet af den tid. Dette beløber sig til en betragtelig sum, når en mand har en god og stor kredit og gør brug af den.
Husk, at penge er frodige og avledygtige. Penge kan avle penge, og dem de avler kan avle flere, og så videre. Fem shillings omsat er seks, omsatigen er det syv shillings og tre pence, og så videre, indtil de bliver til hundrede pund. Jo flere dder er af dem, destre mere frembringer de ved hver omsætning, så fortjenesterne stiger hurtiger og hurtigere. Den, der dræber en avledygtig so, udsletter alt dens afkom i tusind led. Den, der myrder (!) en krone, udsletter alt hvad den måtte have frembragt, ja snesevis af pund.”
Benjamin Franklin har fat i noget; men penge er ikke alt, vi skal også leve, så vi er nok nød til at dræbe nogle grise undervejs, sådan vi ikke dør af sult.
Relaterede poster: