Archive for 13. april 2008

4-timers arbejdsguge af Timonthy Ferriss

4-timers arbejdsuge af Timonthy FerrissJeg vil gerne bogen 4-timers arbejdsuge af Timonthy Ferris udgivet på Forlaget Borgen marts 2008.

Bogen henvender sig til folk der vil leve livet i stedet for at knokle hårdt i mange år i den vildfarelse at de kan trække sig tilbage og leve det søde liv engang. Det vil ikke ske i følge Timonthy Ferriss.

Bogen er til de mennesker som gør ting, for at ændre deres liv. Ikke til dem som blot filosoferer over, at livet kunne være anderledes. Hvis du ikke gider ændre dit liv, så undlad at købe bogen. Hvis du derimod er klar til at lave ændringer, så vil du i bogen 4-timers arbejdsuge finde mange gode praktiske forslag/opfordringer, og du skal blot vurdere, hvilke der passer til dig, udfra hvad du ønsker dig i dit liv.

Langt hen af vejen lever jeg allerede som Timonthy Ferriss foreskriver i bogen 4-timers arbejdsuge. Jeg har dog valgt at have en fast bolig og ikke rejse så meget som han gør, men karrierevejen på jobmarkedet har jeg sagt farvel til for mere end fem år siden.

Lev som en millionær

Hvad vil du bruge millionerne til?

Penge er ikke alt, langt fra. Selvom jeg her helt vild med penge, så er det langt mere interessant, hvad pengene kan bruges til.

En gang var min drøm at blive millionær, det er det på sin vis fortsat; men jeg vil hellere leve som en millionær end være én.

Der findes heldigvis ikke én altomfattende eviggyldig regel om hvordan man lever som millionær, og jeg er sikker på at der findes folk som vil leve som en millionær et liv, som jeg slet ikke vil.

Her er hvordan jeg lever som millionær

Jeg har besluttet mig for at leve som om jeg er millionær – og jeg gør det!

For mig betyder det bl.a. at jeg ikke har et arbejde jeg skal passe, og jeg er ikke fast bundet til faste mødetider m.m. For mig er friheden til at sove længe og følge mine impulser vigtige. I stedet for et lønmodtager job med faste mødetider, chefer og målsætninger der skal opfyldes, så er jeg selvstændig, og gør det jeg gider, og som er absolut nødvendigt. Det sidste handler mest om, at jeg lave diverse regnskaber som skattevæsenet ikke kan leve uden.

Jeg vil ikke have mere end 10 virkelig tidsvigtige ting på halvår. Jeg er klar over, at for mange andre er det meget vigtigt at ting sker på bestemte tidspunkter; men jeg gider det ikke. Pga. jeg fortsat lever i Danmark kan jeg ikke helt undgå at der er nogle ting som blot skal ske på faste tidspunkter; men jeg vil ikke være med til mere end 10 minutvigtige pr halvår.

Jeg er vokset op uden penge

Da min mor var offentlig ansat uden uddannelse og ikke havde fuldtidsarbejde, var der ikke mange penge. Fx. fik vi kun to frikadeller når der var frikadeller på menuen, og de var endda blandet op med revet kartoffel eller havregryn, for de var billigere end grissekøddet og mættede nok også mere. Sodavand var der ikke råd til. Da Sodastream maskinerne kom på markedet blev det sådan, at vi kunne få én sodavand om ugen.

I øvrigt spiser jeg ude flere gange om ugen. Det kan være morgenmad, frokost eller middagsmad. Jeg spiser ikke ude fordi jeg er for doven til at lave mad selv, eller fordi jeg opfatter det som et statussymbol. Jeg spiser ude fordi jeg har lyst til det, og jeg nyder det nok ekstra, fordi jeg de første 20 år eller mere af mit liv, ikke havde råd til det.

Nu drikker jeg sodavand når jeg har lyst, pengene er ikke problemet, nu handler det i stedet om, at sodavand er usundt og skadeligt for tænderne.

Jeg elsker vandmelon, vindruer og jordbær. Tre luksusting vi ikke havde råd til da jeg voksede op, nu spiser jeg ofte en kvart vandmelon til morgenmad og måske en kvart mere i løbet af dagen, hvis jeg har lyst. Jeg kan nemt spise en bakke vindruer eller jordbær på en dag – og jeg gør det.

For mig er det at leve som en millionær. Spise og drikke hvad jeg har lyst til, ikke have for mange tidsbestemte aftaler og ingen målsætninger opsat af andre som skal indfris.

Jeg vil gerne rejse mere; men da jeg gerne vil rejse med andre som alle er fanget af deres faste arbejde med regler om arbejdstider, ferie m.m. bliver det alt for lidt.

Handel uden at betale told

Fra 1. december 2008 bliver det muligt at gøre større indkøb uden for EU uden at skulle betale en formue i told, toldafgifter, moms og andre navne for skat for den import.

Pt. skal der betales told hvis varens værdi er over 22 euro, men fra 1. december skal varens pris og forsendelse være over 150 euro, og dermed bliver det muligt et købe et par dvd’er, lidt høj, en lille elektronisk dims m.m. uden at få svineren fra Post Danmark om, at der skal betales ufattelige summer i skatte.

Som det er nu, så er jeg varsom med at handle hos virksomheder jeg ikke kender i forvejen, for det er ikke til at vide hvor tingene bliver sendt fra, og dermed vide om der skal betales told m.m. Et par eksempler:

En bestilling fra britisk website, blev sendt fra Jersey
En bestilling fra Danmark blev sendt fra Nederlandene
En bestilling på amerikansk website blev sendt fra Japan

Når den nye regel træder i kraft, kan vi handle lidt mere frit. Hvis du ønsker at læse mere selv om reglerne, så kan de læses her (pdf).

Danmarks bedste rente

Her er en liste over hvor du uden dikkedarer, aflæggelse af troskabsed og tiggen på måtten kan få Danmarks bedste rente.

Når man har penge i banken, så er det bedst også at få Danmarks bedste rente, hvis man ikke får en god rente i banken på sit indlån så kan man lige så godt have pengene i lommen.

BRFbank giver 4,5% i rente på en konto du kan bruge til lønkonto, budgetkonto, opsparingskonto osv. osv. Du får endda et gratis Visa/Dankort hvis du vil have det. Der er endda ikke nogen regel om, at du skal have fast løn til at gå ind på kontoen eller andet. Hvis du har én konto med 10.000 kr. så giver de en gratis netbank, hvorfra du selvfølgelig kan betale regninger, overfører til andre konti osv. osv. alt det der standart halløj som nogle banker forsøger at fremhæve som noget særligt. Du kan få en højrentekonto med 5 % i fast rente, hvis du binder pengene ét år.

Nykredit giver 4,0% i rente. Der er netbanken også gratis, selv hvis du ikke har penge på kontoen.

Basisbank giver 3,4% i rente. Her koster det 500 kr. om året at være kunde. For de penge får du de vanlige ting som kontooverførsler, betaling af indbetalingskort m.m. gratis, og så kan du få et Visa/Dankort med uden at skulle betale ekstra.  Standartprisen for et Visa/Dankort i danske banker er 150 kr.

At have en god bank som giver en høj rente og ingen gebyrer, er en vigtig ting at have. Både økonomisk set, og psykisk sådan du slipper for at blive irriteret over gebyrerne.

Gratis webhotel helt uden omkostninger

Jeg har i dag fundet et fremragende produkt. Et gratis webhotel uden reklamer og helt omkostningsfrit.
Her er hvad de tilbyder:

- 250 MB diskplads
- 100 GB båndbrede
- Brug dit eget domæne (fx pengepaalommen.dk)
- cPanel hosting (som er let at bruge)
- Over 500 website templates/skabeloner klar til download
- Gratis POP3 e-mail med webmail adgang
- FTP og web baseret filmanager
- PHP 5, MySQL, Perl, CGI, Ruby.
- Automatisk backup hver 30. dag på anden server
- og meget mere..

Dette tilbud kræver, at du allerede har et domæne, men du kan både bruge dk-domæne og de internationale .com .net osv. osv. Jeg har ikke fundet nogle endelser (Top Level Domains) som ikke tillades. Du kan også vælge at blot at få et gratis webhotel på deres domæne.

Der er en regel om at vi “kunder” ikke må have filer på 5 MB eller mere på webhotellet, det har de indført for vi fx ikke skal misbruge deres tilbud til kun at hoste store filer dér.

Jeg har oprettet et webhotel i dag. Jeg har styr på DNS og anden styring af domæner, så jeg synes det var meget nemt at gå til, lettere end mange betalingshoteller jeg har prøvet… fx er det lettere end opsætningen af denne side.