Archive for 26. april 2008

En euro cent

En euro cent møntJeg kan ikke forstå, hvorfor vi fra 1. oktober 2008 ikke længere må bruge 25-øre mønt, sådan den mindste mønt er 50-øren. Men der er måske kun få år til vi skal have Euro, og så får vi en euro cent, som med dagens kurs er 7,46 øre værd – eller tre styk på én af de 25-øren som vi ikke længere skal bruge.

Det virker underligt, at der er økonomi i at lave en mønt af værdi på 7,46 øre; men der er ikke er økonomi i at lave en mønt til en værdi af 25 øre.

Penge er frodige og avledygtige

Jeg er i gang med at læse en tekst af Benjamin Franklin, og har fundet et teksstykke som jeg her vil dele med dig:

“Husk, at tid er penge. Den, der kan tjene ti shillings om dagen ved sig arbejde, men vandrer omkring, eller sidder ørkelæs hen, halvdelen af dagen, skønt han kun bruger sixpence ved sin adspredelse eller ørkesløshed, han bør ikke anse dette for den eneste udgift; i virkeligheden har han brugt eller snarere bortkastet, fem shillings tidligere.

Husk, at kredit er penge. Hvis en mand lader sine penge ligge i mine hænder, efter at de skulle være betalt, så giver han mig renter, eller så meget som jeg nu kan få ud af dem i løbet af den tid. Dette beløber sig til en betragtelig sum, når en mand har en god og stor kredit og gør brug af den.

Husk, at penge er frodige og avledygtige. Penge kan avle penge, og dem de avler kan avle flere, og så videre. Fem shillings omsat er seks, omsatigen er det syv shillings og tre pence, og så videre, indtil de bliver til hundrede pund. Jo flere dder er af dem, destre mere frembringer de ved hver omsætning, så fortjenesterne stiger hurtiger og hurtigere. Den, der dræber en avledygtig so, udsletter alt dens afkom i tusind led. Den, der myrder (!) en krone, udsletter alt hvad den måtte have frembragt, ja snesevis af pund.”

Benjamin Franklin

Benjamin Franklin har fat i noget; men penge er ikke alt, vi skal også leve, så vi er nok nød til at dræbe nogle grise undervejs, sådan vi ikke dør af sult.

Spar tid med 24″ skærm frem for 18″ skærm

Business gengiver en spændende undersøgelser der har vist, at det spares tid ved at have en 24″ tommer computerskærm frem for en 18″ skærm. Jeg ved ikke om jeg havde valgt at kommenterer på den undersøgelse hvis det ikke havde været for Nikolai Steensgaards afsluttende afsnit, som jeg tillader mig at gengive her:

“Tidsbesparelsen ved at bruge en stor skærm kan man som selvstændig så vælge at bruge på noget andet – f.eks. til at lægge sig ned i en park for at solbade. Om normale lønmodtagere vil kunne foretage samme valg er nok mere tvivlsomt. ”

Jeg har oplevet at jeg også mere effektiv på en større skærm. Bl.a. er det derfor jeg kun sjældent bruger min laptop når jeg har den stationære computer med tre tommer større skærm i nærheden.

Om du vil bruge den ekstra tid på at lave mere, sådan du kan tjene flere penge, eller du vil slappe mere af skal jeg ikke gøre mig til dommer over; men jeg mener at det bestemt er en investering værd at købe en større computerskærm i begge tilfælde.

Selve undersøgelsen minder mig om et citat af Uffe Holm jeg hørte en dag, hvor han viste han ejer en dragt til at køre ræcerløb “Du skal aldrig gå ned på gear” sagt imens han stod ved sin Porche.

Opsparing: 5,6 % i rente bundet i tre måneder

FIH ErhvervsbankNetbank Privat tilbyder fra 4,5 % til 5,6% i rente på en bankkonto. FIH er kendt som Erhversbank; men udsendte onsdag den 9. april en pressemeddelse om at FIH Erhversbank vil ind på markedet for privatkunder ved at tilbyde opsparingskonti med Danmarks bedste rente.

For at få en konto skal man indsætte mindst 50.000 kr. Uden binding får man 4,5% i rente (som også BRFbank tilbyder), med binding en måned kan man få 5% i rente (som EIK Bank tilbyder); men er man villig til at binde pengene i blot tre måneder, så kan du få 5,6% i rente.

Netbank Privat er, som nu næsten lukkede Northern Rock, en ren netbank uden mulighed for Dankort der er kun adgang til pengene via Internet (netbank).

Pressemeddelse:

FIH Erhvervsbank åbner for private
Danmarks specialiserede erhvervs- og investeringsbank, FIH Erhvervsbank, åbner i morgen markedets nyeste bank; Netbank Privat. Netbank Privat tilbyder konkurrencedygtige renter på indlån og er FIHs første skridt ind på markedet for privatbank-produkter, udtaler administrerende direktør Lars Johansen.

09.04.2008

Det har ligget i kortene længe. Af de fem banker i Danmark, der af Finanstilsynet klassificeres som Gruppe 1 – altså de største – på bankmarkedet i Danmark, er det kun FIH, der har specialiseret sig i udelukkende at servicere det danske og udenlandske erhvervsliv. Privatsegmentet har de sidste år været meget attraktivt for de danske banker, og nu kaster FIH sig også over privatkunderne med deres nyeste skud på stammen; Netbank Privat.

Erfaring fra erhvervskunder
- Vi har længe overvejet at træde ind på markedet for private bankkunder, og vi mener, at tidspunktet er velvalgt netop nu, siger administrerende direktør i FIH, Lars Johansen og fortsætter:

- Vi er en bank med stolte traditioner i dansk erhvervsliv. Nu vil vi bruge al den ekspertise og erfaring, vi har opnået igennem årene, til at skabe en privatbank med indhold til den del af privatmarkedet, der har penge på bogen – men ikke får nok for dem i deres nuværende bank.

Professionelle renter til private kunder
Idéen med Netbank Privat er i første omgang at tilbyde et simpelt og gennemskueligt indlånsprodukt til opsparerne med penge på kistebunden. Kunderne skal ikke skifte bank, for at blive kunde i Netbank Privat – de skal bare sætte penge ind på kontoen. Der kan sættes penge ind Netbank Privat til dagsrente eller med binding i hhv. 1, 3 eller 12 måneder. Rentesatsen afhænger af dagsrenten:

- Vi mener, vores produkt med professionelle renter til private vil tiltale de opsparere, der vil være sikre på, hvad de får for deres spareskillinger i disse tider. Vi tilbyder en meget konkurrencedygtig rente, der forholder sig professionelt til markedsrenten. Derfor synes vi det er et mere reelt produkt end mange andre bankers fastrenteprodukter. Din rente afspejler markedet, understreger Lars Johansen.

FIH er i top 5 blandt Danmarks banker og lavede i 2007 et rekordresultat med 1,123 mia. i overskud.

Fuldt udbygget privatbank i løbet af nogle år
Målet er, at FIH fremover skal have en større palette af privatbanksprodukter til danske privatkunder og være en fuldt udbygget privatbank:

- Vi har store ambitioner på privatmarkedet, og dette er kun et første skridt på vejen. Vi ved at mange af vores erhvervskunder er interesserede i at bruge vores indlånsprodukt, og vi ser frem til at udvikle en god synergi imellem de to forretningsområder med Netbank Privat, siger Lars Johansen.

Fakta om Netbank Privat:
* Netbank Privat er, som navnet antyder, en netbank uden filialer.
* Minimumindskud er 50.000 kr.
* Du skal være over 18 år med adresse i Danmark og dansk cpr. nummer, for at du kan blive kunde i Netbank Privat.
* Netbank Privat modtager kun penge via overførsler fra andre bankkonti.
* Netbank Privat tilbyder i første omgang produkterne FIH Pro DtD, FIH Pro 1 md, FIH Pro 3 md, FIH Pro 12 md.

Bankrente 5% i rente uden binding

Jeg har i dag modtaget en e-mail fra Eik Bank med følgende tekst:

Du har for nylig oprettet en Højrentekonto i Eik Bank. På oprettelsestidspunktet oplyste vi dig, at pengene var bundet fra 31. maj 2008 til 16. april 2009.

Vi har besluttet, at pengene ikke skal være bundet. Du kan derfor frit hæve fra kontoen via Netbank, når det passer dig i hele perioden. Renten er naturligvis uændret – 5 % i hele perioden.

Da der er lukket for yderligere indskud på Højrentekontoen, kan du i stedet for benytte vores Fastrentekonto. Her får du p.t. 5 % i fast rente ved både 1 og 2 års binding. Vær opmærksom på at det er på andre vilkår.

Med venlig hilsen

Eik Bank